Der er næsten ikke noget mere ærgerligt end at blive syg, for det er jo aldrig helt sjovt, og så kan det gå ud over ens arbejde eller planer. Du går måske glip af en fødselsdag, en koncert eller en anden større begivenhed, der kun sker en gang om året, hvor du i stedet er tvunget til at blive hjemme i sengen og ikke kan foretage dig særligt meget andet. Og så er det endnu mindre sjovt, hvis solen bager udenfor eller ganske uheldigt, hvis du er nødsaget til at aflyse en planlagt ferie.
Det kan også gå ud over de daglige pligter, aftaler eller ferieophold, hvis ens børn bliver syge. Og så er der god chance for, at du også bliver ramt af sygdom. En smadder ærgerlig situation, hvis samtlige familiemedlemmer bliver syge hos småbørnsfamilier, for måske får du som forældre slet ikke tid til at ligge dig syg. Og du er lidt mere hjælpeløs, når du bor alene med dit barn. Desværre kan vi ikke planlægge sygdomme, men dog en smadder god fornemmelse at blive rask igen og kunne stå op til en almindelig fungerende hverdag.
Når vi ikke vinder
Ja måske kender du situationen, hvor vi er tæt på at vinde en kamp eller en sejr, men dog ender med at tabe. Så kan man ærgre sig som den store sportsfanatiker, hvis ens hold taber, eller hvis man som et samlet land ikke vinder medaljer til OL. Måske tipper vi forkert og mister penge eller er er ej heldige i spil, konkurrencer eller lege. Tab eller vind med samme sind, men man har da lov til at ærgre sig i disse situationer.
Når maden ikke er, som den skal vaere
Kender du det, at du står og har brugt tid på aftensmad, men som så er endt med at brænde på? Det er ærgerligt, for måske er du nødt til at smide det hele ud og starte helt forfra med madlavningen. Lidt surt! Vi kan også være uheldige, at maden når at blive kold, eller kaffen eller teen ikke længere er varm, og øv når verdens bedste is smelter, og barnet græder. Og så kan det være noget så ærgerligt, hvis vi kommer til at bruge salt i stedet for sukker i kaffen. Føj!
Når vi er forsinket
Vi kan alle genkende situationer, hvor vi kommer for sent til noget og kan misse offentlige transportmidler som bus, tog, fly mm. Det er ikke ualmindeligt at komme for sent til sit arbejde eller til en aftale, men det er lidt ærgerligt, hvis toget kører for næsen af en, og man ellers har tonset afsted for at nå det. Og man kan da godt ærgre sig over ikke at være til et foredrag eller et møde fra starten.
Ja baaare ærgerligt Sonnyboy! Ting vi ærgrer os over kan skabe frustrationer, irritation eller i nogle tilfælde sorg eller vrede. Reaktionerne kan være forskellige, men alt i alt vi må jo acceptere, at tingene ikke altid går helt som planlagt, for vi er ikke perfekte. Heldigvis!