trist

Bekæmp de negative tanker med kreativitet

zz11

Vi har alle tendens nu og da til at få nogle negative tanker. Vi kender alle til dårlige dage og nogle gange kan man få låst sig selv helt fast i sit dårlige humør og tankestrømme. I sådanne tilfælde er det en rigtig god ide at gå i gang med noget kreativt. Her kan du læse lidt mere om hvorfor det er at kreativiteten kan hjælpe dig og hvordan du får råd til at være kreativ. 

Kreativitet

Hvorfor virker det?

Det kan være umådeligt svært altid lige at finde nogle ord at sætte på det der foregår inden i en. Vi sidder jo som mennesker ret ofte med nogle noget komplekse følelser og det er ikke altid at vores begrænsede sprog kan leve op til dem. I sådanne tilfælde er kreativiteten et rigtig godt redskab, som ofte kan hjælpe en med at udtrykke sig. 

Hvordan beskriver man helt præcis det at være forelsket? Eller hvad med følelsen depression? Hvilke ord og udtryk vil man ligge over på de følelser? Vi udtrykker os ofte ret så billedligt ved for eksempel at sige at vi har sommerfugle i maven. En byrde på vores skulder, en solstråle i mørket, en knude i maven.

Vi er visuelle væsener og derfor kan kreativiteten ofte være den bedste måde for os at udtrykke os på. 

Tænk på noget andet

Nogle gange handler det dog ikke om at vi har lyst til at udtrykke det, som egentlig foregår inden i os. Nogle gange handler det bare om at komme til at tænke på noget andet. 

Vi har det nogle gange med at blive suget alt for langt ind i vores tankestrømme og nogle gange skal vi have et eller andet i den ydre verden, som kan hive os ud af den igen. Af den grund kan det nogle gange være healende at bruge hænderne til at skabe et eller andet, som man jo ofte gør når man er kreativ.

Uanset om det er en fin sok til farmor man strikker, et digt man laver eller et nyt stykke musik man får brygget sammen. Selve handlingen af at lave noget, som hiver en ud af kroppen et kort øjeblik og tvinger en til at fokusere på noget eksternt fra en selv, kan virke utroligt healende. 

penge

Sådan får du råd

Det kan selvfølgelig nogle gange være en smule svært at se, hvor det er man skal kunne få pengene fra. Det koster trods alt ofte noget, når man gerne vil være kreativ. Garnet, guitaren eller papiret, hvor digtet skal stå på, skal jo købes.

Heldigvis kan du her finde nogle gode tips til hvordan du får råd til at kreativ. Alle har brug for at være kreativ af og til, så det er en god ide at give dig selv lov til at bruge lidt penge på det. Det er trods alt billigere end en psykolog. 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *