
Der er stadig mange danskere der ikke er med i en a-kasse. Mange, og især unge, mener at det er for dyrt. De tror at en a-kasse er en luksus de godt kan spare sig.
Lad os lige skære det ud i pap: det er det ikke!
Medlemskab i en a-kasse er en fornuftig investering i din fremtid. Ja, det koster penge at være med i en a-kasse. Det gør det, fordi en a-kasse er en arbejdsløshedsforsikring, og alle forsikringer koster nu engang penge. Men i det lange træk vil det koste dig mange flere penge, ikke at være med.
Økonomien er en gynge
Lige nu har den danske økonomi det tilsyneladende som blommen i ægget. Arbejdsløsheden er lav, og der er faktisk mangel på arbejdskraft. Problemet er, at sådan bliver det ikke ved med at være. Ingen kan regne ud hvordan økonomien kommer til at udvikle sig. Der er simpelthen så mange uberegnelige faktorer, og de ændrer sig også hele tiden.
Det bedste bud på en forudsigelse for den økonomiske fremtid er at vende blikket til fortiden.
Husker du 2011? Der var den sidste krise i verdensøkonomien. Den var meget alvorlig. Vi danskere kom til den som jomfruen til barnet. Krisen blev udløst af dårlige huslån i USA. Da det kom frem at USA’s kreditinstitutter i årevis har tabt milliarder med dårlige huslån, bredte krisen sig som ringe i vandet over hele verden.
Hvad har verdensøkonomien med a-kasser at gøre?
Faktisk en hel del. Hele verdens økonomi hænger i dag sammen. Kniber det i den ene ende, kan det straks mærkes alle steder. Og det første der sker når økonomien tager sig et dyk, er at arbejdsløsheden stiger med et ryk.
Hvis du kigger tilbage, så har der siden 1990 været en økonomisk krise for ca. hvert 10. år. Nu har vi 2019 og snakken om recession er allerede begyndt i USA. Årsagen bliver muligvis Trumps handelskrig med Kina. Ingen ved præcis hvornår, men du kan være sikker på at krisen kommer og vil holde sig tæt på 10 års cyklen.
A-kasser giver dig økonomisk tryghed
Når du mister dit job, eller bliver for syg til at kunne arbejde, kan du få dagpenge. Dagpenge bliver du ikke rig af, men det er nok til at give dig økonomisk tryghed i krisetider.
Men dagpenge kan du kun få hvis du er medlem i en a-kasse. Her finder du al information om a-kasser og dagpenge.
A-kassen er giver dig også tryghed i fritiden. Hvis du fx er til naturoplevelser, er du også udsat for at komme ud for et fritidsuheld. Når du skal sygmeldes fordi du har brækket benet på din sidste bjergvandring, vil du nok blive glad for at få sygedagpenge – hvis du altså er medlem i en a-kasse.