Ghetto

Fattigdom skal ikke være et tabu

zz11

I Danmark har det altid været et tabu at snakke om økonomi. Prøv bare at spørge nogen du kender, hvad de tjener. Spørgsmålet vil helt sikkert blive mødt, med et forsøg på at snakke sig udenom. Og det er sjældent fordi de synes det er pinligt at svare på.

Fordi det er så svært for danskerne at tale om, hvor mange penge de tjener, er det lige så svært at tale om, de penge de ikke tjener. I 2016 var der i Danmark 227.000 personer, der kunne betegnes som fattige, men de har stadig svært ved at tale om det.

Tabuet er et samfundsproblem

I løbet af de seneste år er flere og flere begyndt at stå frem, men der er stadig lang vej endnu. Senest var det en enlig far fra Østerbro der stod frem, fordi han havde brug for hjælp, til at kunne holde sommerferie med sine børn. Det handlede ikke om at få flere penge. Familien ledte efter nogen der skulle have passet hus, og det fik danskerne op af stolene.

Familien fik både tilbudt huse de kunne passe, lejligheder på eksotiske destinationer de kunne låne og rigtig meget andet. I sidste ende takkede familien nej, til alt hvad der ikke var huspasning, og efterfølgende fortalte faren, at det i lige så høj grad handlede om, at han ikke ville have at børnene skulle skamme sig, over familiens få penge.

Fattigt barn bag hegn

Betændt politisk emne

Igennem flere år har lige præcis fattigdom været et betændt politisk emne. Det startede allerede da en tidligere Løkke-regering afskaffede fattigdomsgrænsen i Danmark, men med Danmarks underskrivelse på FNs verdensmål, så man et behov for at genindføre en egentlig fattigdomsgrænse i Danmark.

Fra 2018 har det derfor heddet sig, at man i Danmark er fattig, hvis man som enlig har fået under 117.000 kroner udbetalt. Den grænse er blevet fastsat af Danmarks Statistik uden nogen politisk indblanding.

Efterfølgende har flere liberale politikere som Joachim B. Olsen og Karen Ellemann dog været ude og kritisere behovet for en fattigdomsgrænse.

At politikerne vil afskaffe fattigdomsgrænsen, er i høj grad et forsøg på at afskaffe muligheden for at tale om fattigdom.

Dæmonisering af fattigdom

I TV har programmer som luksusfælden til vores alles store morskab, i mange år hjulpet mennesker med at få styr på økonomien. Selvom programmets titel kan være til diskussion, for det er sjældent deltagerne reelt har levet i luksus, har programmet skabt et endnu større problem.

Kviklån bliver gang på gang hevet frem som den store synder, og mange af programmets deltagere har da også mistet uhyrlige summer på kviklån, men det er ikke fordi de har taget kviklån. Det er derimod fordi de ikke har betalt af på deres kviklån.

Samtidig er programmets hetz mod kviklån, en direkte hån mod alle de familier der fra tid til anden kan være nødt til at tage et kviklån, for reelt at få råd til ting som varmeregningen, eller en varm flyverdragt når vinteren kommer, og den ældste er vokset ud af sin endnu en gang.

Selvfølgelig skal vi som danskere blive bedre til at tale om økonomi, og på samme måde skal vi som samfund og kultur også blive bedre til, ikke at sygeliggøre lavindkomstfamilier.

Børn i vintertøj

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *