Da du var barn, har du sikkert fået at vide, at du ikke bør være forfængelig. Forfængelighedsbegrebet lægger sig også tæt op ad begrebet hovmod, der er en af de syv dødssynder fra biblen. Men ligesom så meget andet fra kristendommens lære, er også modviljen mod forfængelighed ved at være godt gammeldags og forældet. Der er intet galt med at gå op i, hvordan man ser ud og være interesseret i at være den bedste udgave af sig selv.
I denne artikel er samlet et par ideer til, hvad du kan gøre for at sætte lidt pep i dit udseende, gøre lidt ekstra ud af dig selv og styrke din selvtillid.
Kosmetik
Forskellige former for kosmetik er en glimrende måde at sætte lidt pep på dit udseende. Det kan fx være, at du skal komme afsted til en neglebehandling og få gjort negle på både hænder og fødder ekstra lækre med både pleje og lakering i smukke og strålende farver, der passer til din blomstrende personlighed.
Du kan også overveje om du skal have en ny frisure eller måske bare give håret en farvning. Er du vild med make-up? Så brug ekstra tid hver morgen på at lægge en særligt flot og imponerende make-up, som kan give dig mod og selvtillid til at erobre verden.
Tøj, der klæder dig og gør dig glad
En anden måde, hvorpå du kan blive en forbedret udgave af dig selv, er ved at anskaffe dig noget nyt tøj. Det kan være at du drømmer om en særlig jakke eller et par nye sko, men du har ladet være med at købe dem, fordi de var lidt for meget, og du frygtede at de ville påkalde sig for meget opmærksomhed.
Men det er der ingen grund til at frygte. Du må gerne skinne. Hvis du synes, du bliver smækhamrende lækker, så skal du bare se at få investeret i det tøj, du drømmer om.
Husk at få personligheden med
Selvom du gerne må være forfængelig og gå op i dit udseende, så husk at du også skal pleje din personlighed. Sørg for at være venlig og smilende og aldrig at føle dig bedre end de mennesker, du møder. Husk at du er forfængelig på din egen bekostning og ikke andres. Du forsøger altså at være den bedste udgave af dig selv, men ikke nødvendigvis en bedre udgave end andre.
Grunden til, at mange mener, at forfængelighed er en skidt ting, er, at det kan få folk til at miste bevidsthed om, hvad der er rigtig vigtigt her i livet, som gode venner og kærlighed til sine medmennesker. Men så længe du har styr på det, er der intet i vejen for, at du også kan forkæle dig selv med smukke negle og lækkert hår.