vinter

Kolde og kedelige Danmark

Der kan være så kedeligt og trist her hjemme, når efteråret og vinteren først rigtig har lagt sig over landet. Vinterdepression er på det nærmeste en folkesygdom og hvis ikke du lider af det, så kan du i hvert fald alligevel sikkert godt nikke genkendende til den der følelse af øv, som man kan føle når gråvejr og kulde ligger som en dyne hen over hele landet. Det handler om at finde de små tricks frem til at klare sig igennem den lange vinter. Vi skal huske på, at på den anden side venter det lune efterår og den solrige og varme sommer. I mellemtiden kan vi så gøre hvad vi kan for at komme igennem vintersæsonen.

Det handler om at holde varmen

I virkeligheden kan vi klare meget med en god varmepumpe, stearinlys og den varme gryderet. Hygge er måske i virkeligheden opstået her i Danmark på grund af al den mørke vi omgiver os med. Vi hygger os faktisk, når først vinteren er over os og der alligevel ikke er andet at give sig til end at nyde nuet og hinandens selskab. Træk dynen godt op omkring ørerne og se den der serie i skæret fra stearinlyset – det er ægte dansk overlevelse i den kolde vintertid.

varme

Kom ud på solrige dage

Et godt råd til dem, som virkelig lider under den grå og triste periode er at komme ud på de få solskinsdage, som vi engang imellem kan være heldige at få. Gå en lang tur og nyd solens stråler i ansigtet. Måske var det ikke varme de gav, men bare det at mærke lyset og se den blå himmel kan være et ekstra skud energi at tilføje kroppen i den kolde vintertid. Det kan lyde skørt, men frostvejr og sne kan også være med til at øge ens humør om vinteren. Sne giver mere lys i den mørke tid og gør at vi nemmere kan komme igennem perioden, end hvis det bare regner og er gråt.

Pak kufferten når økonomien er til det

Det er så let sagt og alligevel så ved vi alle sammen, at det passer. – pak din kuffert og drag syd på, når økonomien og tiden tillader det. Der er i virkeligheden ikke noget så godt som et skud sol og sommer midt på vinteren. Heldigvis har vi god mulighed for at komme afsted til for eksempel Asien hele vinteren og få noget af den varme, som vi kan trænge til.

Find glæden i de små ting

Det er super vigtigt at finde glæden i de små ting, når vinterhumøret banker på døren. Det kan være den lækre gryderet, næste afsnit af Game of Thrones, en skål slik, en kop the, en tur i fitness. I virkeligheden ved du bedst selv, hvad der kan være med til at forsøde din tilværelse bedst. Til vinter gælder det bare om at forsøde lidt ekstra.

cocktail

Snup en drink med gin og nyd livet

En god måde at nyde livet på, er ved at lave sig en lækker cocktail på en kedelig torsdag. Nyd processen og de lækre dråber. Glem hverdagens stress og jag og lad kulden og vinteren blive udendørs. Du kan læse mere om tre lækre drinks med gin, ved at klikke dig videre her. Hverdagen og vinteren behøver ikke være så kedelig og kold, vi skal bare huske at hygge os, så længe det varer.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *